torsdag den 26. juli 2012

Sommerkjole til sommervejr





Når solen og sommeren endelig er kommet til Danmark er det skønt at man er blevet færdig med en sommerkjole. Jeg har godt nok snydt lidt og købt kjolen færdig, men jeg har tilføjet broderiet og den gule kant i bunden. Der er hvide sommerfugle i korssting og gule i kontursting.
Nu skal den bare luftes rigtigt.

søndag den 22. juli 2012

Barselsgave




En barselsgave til min veninde der har fået den sødeste lille dreng. Så der er blevet brugt op af nogle rester og tilføjet noget broderi, bagsiden er flecce.
Så nu glæder jeg mig bare til at møde den lille fyr og gi ham gaven.

Jeg er netop vendt hjem efter en fantastisk ferie til Italien. Det skal der nok komme billeder og historier fra.

Mit mål er nu at få færdig gjort nogle af alle de halve projekter jeg har liggende.

lørdag den 7. juli 2012

Ny sommer garderobe



Når ferien står for døren må man jo ha lidt fornyelser, det blev et par spraglede sommerbukser

onsdag den 27. juni 2012

Tillykke






Min søster blev igår færdig som pædagog, og så har man gjort sig fortjent til en gave især når man vælger at slutte med et 12 tal.

Heldigvis var jeg forberedt, sidste år havde vi sammen set en dug på udstillingen i Skals, som hun forelskede sig i, så siden den tid har jeg haft planer om at lave en lignende til hende, det krævede bare lige det rigtige ternede stof, det tog lidt tid at finde. Men nu fik hun den.

Hun har også selv lagt billeder af den på hendes blog, Rumfang.

Og hun fik den serveret i æsken med blomsterlåget.


Æske med blomsterlåg




Havde faktisk nærmest lagt denne teknik på hylden, men så var der en der havde brug for hjælp til en personlig opslagstavle, også var det jeg kom i tanke om denne teknik igen.
Man kan overfører billeder til stof. Enten billeder man printer ud eller udklip fra blade. Her har jeg taget et udklip fra et blad og overført det.
Det er i virkeligheden ret simpelt, man tager et stykke lyst stof helst hvidt, mætter det i trælim, der findes også rammelim som er den prof udgave, så ligger man billedet på og gnider det godt fast så man er sikker på det er fæstnet til stoffet.
Så skal det tørre, når det er helt tørt stryger man det på fuld skrald til man har fornemmelsen af at det har sat sig fast. Herefter  ligges det i vand i ca. 5 -10 minutter til man kan se billedet igennem papiret. Så kan man forsigtigt "nulre" papiret af så der kun er billedet tilbage.
Når man har fået alt papiret af skal det tørre igen, når det tørrer bliver det mat og uklart, men gi ikke op, måske kræver det en tur i vand igen. Til slut polerer man det op med vaseline, så bliver det blankt og klart. (Hvis man er et luksus eksempel opdagede jeg at min lipbalm var fantastisk fordi den er knap så fedtet).
Man skal bare lige vide at man ikke kan putte det i vaskemaskinen efterfølgende, eller vride det op.

Her har jeg så efterfølgende broderet ovenpå.

lørdag den 16. juni 2012

Dagens indkøb



Vi har i dag haft en hyggelig tur til elev udstillingen på Skals håndarbejdsskole. Her er hver sommer elev udstilling og kunst håndværker marked. Og hvert år må jeg købe en ny ting på markedet i år faldt valget igen på noget keramik.
Det er et æggebæger fra Esther-Elisabeth  http://www.esther-elisabeth.dk/ jeg regner nu med den også kan fungere som lysestage. derud over kom jeg til at invistere i et par strikkede bogstaver som jeg regner med skal monteres på noget. bogstaverne er fra Linedyr http://www.linedyr.dk/.

min søster tog nogle billeder på elevudstillingen, se dem på hendes blog rumfang.

tirsdag den 5. juni 2012

Gave til Japan

Min Japanske veninde har fødselsdag, hun skal selvfølgelig have en lille dansk hilsen, så jeg har broderet denne lille taske til hende.

torsdag den 31. maj 2012

mandag den 28. maj 2012

En dejlig sommerdag



Min søster og jeg har i dag været på Lundø, et skønt skønt sted nær Skive. Vi spiste denne dejlige brunch på cafe Savilla. Kan varm varmt anbefales. De har også en fin butik.

Det gode ved Lundø er at der også er god mulighed for loppefund, jeg fandt dette skønne dukkeskab som lige skal laves fint. Jeg købte det hos Genbrugsguld som er et sted med retro genbrug og sjove fund. Her sælger min søster også hendes hjemmegjorte ting. Se hendes blog på Rumfang.
Men jeg har gjort flere genbrugs fund nemlig et dukkehus og en skøn hængekøje som vi nu bruger i vores gyngestativ.

torsdag den 24. maj 2012

Når blomsterpigen har fødselsdag



Min chef har fødselsdag idag, og blomster piger elsker også at få bomster, så hun fik en have/mark buket, og den faldt i god jord.

Tid til blog


Der er gået lang tid siden jeg sidst har fået noget på min blog, ikke fordi jeg er gået i hi, tvært i mod, jeg er flyttet i hus, og det tog så lige lidt over 1 måned at få noget af det dersens internet. Men nu er jeg klar igen.
Så i mellemtiden har jeg blandt andet hæklet dette lille ur. Min kolega plejer "altid" at få et ur og det skulle hun da også ha denne gang.

Så nu hvor jeg er blevet hus og have ejer kan jeg ikke udelukke at der kommer lidt have indslag. Der er både lavet urtehave og plantet bede som gerne skulle kunne producere buketter.

søndag den 25. marts 2012

Påfugl


Når man nu bor i papkasser og ikke er så produktiv, må man vist godt vise lidt frem af tidligere projekter. Her er det en pude med et udsnit af et påfugle fjer. Jeg fandt motivet på et cd cower.
Jeg er meget glad for den, og det er også blevet til et eksemplar til en veninde.


Papkasse show...... eller knap så papkasse-sjow

Jeg bor lige nu i en lejlighed fyldt med kasser, det er ikke så spændende, men det bliver det. Den første april overtager vi vores hus. Det betyder, nyt syværelse, og ikke mindst en have så jeg igen kan gå ud og grave et hul, plukke en buket og hente nogle grønsager. Det blir så skønt. og der er kun en uge til.

onsdag den 21. marts 2012

Der strikkes

Der strikkes og strikkes, men der er lang vej endnu, hvis min tålmodighed slår til skulle det gerne ende ud i en cardigan. men som sagt der er lang vej endnu......

Gæk gæk gæk


Gæk gæk gæk...... jeg synes altså stadig det er hyggeligt at sende gækkebreve, så det gør jeg :-) i år bliver det vist til 3, og hvem ved måske tre gevinster, altså påskeæg.

søndag den 18. marts 2012

En glad gave fra min søster

Her er en lille gave jeg har fået af min hækle søster, hun gir den gas med at hækle, især taget i betragtning af hendes korte karriere som garn tovlig. Men heldigves skinner solen på hende, så nu skal hun sælge nogle af hendes lækkerrier i en lille skøn retrogenbrug på Lundø.
Måske kommer der mere information og dokumentation fra det projekt.
Hun har også en seværdig DIY blog http://rumfang-rumfang.blogspot.com/

onsdag den 14. marts 2012

Multi farvet cafe besøg

Under et cafe besøg blev jeg vældig inspireret af en udstilling der var, så gik hjem og fik produceret en lille sag til mig selv.

Broderi der blev til opbevaring

Så blev min første broderi udfordring i klubhuset endelig færdig monteret, var heldig at Netto skulle "af med" nogle æsker, de fik lige en omgang papir og broderi, vupti.

Disko træsko

Så kan det godt blive forår... sommer så jeg kan komme ud og lufte mine nye disko træsko, de er fra Ugglebo og skønne.

tirsdag den 6. marts 2012

Imens vi venter......

Imens vi venter....... på forår og nye færdige projekter, må man "nøjes" med en dejlig buket,
jeg venter bla. på nøglen til det hus jeg overtager den 1 april, at der bliver syet knapper i en nystikket cardigan, at 1/2 meter karse vokser op, at jeg kommer igang med det næste broderi projekt i klubben http://tichtach.blogspot.com/ . og ikke mindst foråret....